Fuglebjergborgere 1901

Fuglebjergborgere 1901. Portrætserie

Fuglebjergborgere 1901. I forbindelse med Haandværkerstiftelsens indvielse den 26. oktober 1901 var der en portrætserie om Fuglebjergborgere i Næstved Avis. De portrætterede var håndværkere i Fuglebjerg Haandværkerenings bestyrelse samt præsten.

Undtagen pastor Bay-Olsen var alle de nedenfor portrætterede iflg. Haandværkerforeningens forhandlingsprotokol medlem af Fuglebjerg Haandværkerforening. Skræddermester Clausen var kasserer, og de andre sad i bestyrelsen.
30/10: Pastor Bay-Olsen
31/10: Formand, malermester Lorentzen Stegler
1/11: Næstformanden, skomagermester Chr. Jensen
2/11: Uhrmager og telefonbestyrer Chr. Juliussen
3/11: Læderhandler F.C. Petersen
5/11: Skrædermester Clausen
6/11: Dreiersvend Hans Hansen

Portrætserie om Fuglebjergborgere i 1901.

7 portrætter fra Næstved Avis 30/10-6/11 1901:

30/10: Pastor Bay-Olsen:

“I Lørdags talte Præsten ved Indvielsen af Haandværkerstiftelsen, og han gjorde det paa en hjærtevarm og sympathetisk Maade, der i høj Grad fastslog hans Popularitet hos hans Sognebørn.”

Pastor Bay-Olsen Næstved Avis 30/10 1901

31/10: Malermester Lorentzen Stegler:

“Den herværende Haandværkerforening skylder for en stor Del Steglers energiske Ledelse sin Levedygtighed, og det Hjem, som vi i Lørdags indviede, er, ligesom mange andre gode sager, saasom Byens Gadelygter, Haandværkerforeningens og dens Formands Værk.”

Malermester Lorentzen Stegler, Næstved Avis 31/1o 1901

1/11: Næstformanden, skomagermester Chr. Jensen:

”Næstformanden for Fuglebjerg Haandværkerforening, Hr. Skomager Jensen, har i Aarenes løb beklædt mange Tillidshverv som Medlem af Sogneraadet, Formand for Sygekassen og bestyrelsesmedlem af de fattiges Kasse m.m.”

Skomagermester Chr. Jensen, Næstved Avis 1/11 1901

 

2/11: Uhrmager og telefonbestyrer Chr. Juliussen:

”Juliussen i Fuglebjerg er bogstavelig talt den Mand, der som ingen anden holder Forretningslivets Traade i sin Haand. Han har nemlig anlagt hele Byens ret anseelige Telefonnæt og er nu Centralens Bestyrer.”

Uhrmager og telefonbestyrer Juliussen. Næstved AVis 2/11 1901

3/11: Læderhandler F.C. Petersen:

”Hvis Fuglebjerg var et Kongerige, burde Petersens Hoved være præget paa Kronestykkerne. Byens Ve og Vel, dens Handels Trivsel og, Haandværks Blomstring er for ham en livssag …”

Læderhandler F.C. Petersen. Næstved Avis 3/11 1901

5/11: Skrædermester Clausen:

”Clausen er Foreningens Kasserer, og han har med merkantil Snille forstaaet at faa de blanke Kroner til at yngle, saaledes at Fuglebjerg Haandværkerforening var i Stand til forrige Lørdag at rejse det smukke lille Hus.”

Skræddermester Clausen. Næsteved Avis 5/11 1901

6/11: Dreiersvend Hans Hansen:

”Hr. Hansen er foruden at være Fuglebjergs Tusindkunstner, Specialist i Spundse. Ikke alene Næstved Bryggeri, men ogsaa de største Bryggerier her i Landet faa der Spundse i Fuglebjerg”

Hans Hansen. Næstved Avis 6/11 1901

Vedrørende Fuglebjergs historie se også her: https://www.naestvedarkiverne.dk/om-arkivet/afdelinger-i-fladsaa-og-fuglebjerg/fuglebjerg-arkiv

Skriv et svar