Psykologiske noveller om præpubertet. Autointerview om novellesamlingen “Hvem kan gøre en dukke fortræd?”

Præpubertetens sære verden i de psykologiske noveller om præpubertet

Sten Jacobsen

Du har ikke indgået i et autointerview om din anden novellesamling ”Hvem kan gøre en dukke fortræd?” Hvad er egentlig grunden til det? Det er nu 6 år siden den udkom. Faktisk er det vel disse psykologiske noveller om præpubertet og de fortrædeligheder, der følger, som har haft den største succes af dine 4 novellesamlinger.

Forfatteren Sten Jacobsen

Ja, det er rigtigt. Jeg ved faktisk ikke, hvorfor. Det er ikke resultatet af en bevidst strategi. Jeg er meget glad for novellerne, men jeg var og er særlig optaget af de absurde noveller i Blind trappe, så jeg tror, at de fyldte det hele, dengang jeg startede på det med at lave autointerviews. Jeg havde vist ikke planlagt flere autointerviews dengang; man skal jo ikke overdrive, vel? Men så efterhånden som jeg udgav flere bøger, så blev det en tradition.

Om pigerne i samlingen og deres grusomhed mod dukkerne

Sten Jacobsen

Novellesamlingen består af 11 noveller, hvoraf de 6 primært handler om piger. I alle disse noveller spiller dukker på en eller anden måde en central rolle, og i alle 6 bliver de på forskellig måde udsat for vold eller ydmygende behandling. Hvorfor disse dukker og hvorfor denne grusomhed mod dem?

Forfatteren Sten Jacobsen

Piger leger jo med dukker. Jeg har i min opvækst iagttaget pigernes dukkelege.

Sten Jacobsen

Min du har vel ikke iagttaget den grusomme dukkemolestrering, som forekommer i dine noveller?

Forfatteren Sten Jacobsen

Nej, men jeg har iagttaget pigers momentvise grusomhed. Piger er ligesom drenge ganske grusomme, når det stikker dem. Men hvad skal jeg sige? Dukkerne repræsenterer selvsagt noget symbolsk, noget der kunne optræde i drømme. De repræsenterer stærke, men tabuiserede følelser. Disse noveller er grundlæggende realistiske i den forstand, at der stort set ikke sker noget, som ikke kunne ske i virkeligheden. Men det absurde siver ind i historierne gennem de ukendte følelser, som overmander børnene. I den første novelle ”Lille Angie”, tager pigen den kristne lærer helt barnligt bogstaveligt. Gennem dukkelegen, hvor hun skiller dukken ad og genopvækker den dagen efter, kommer hun til at berøre de voksnes tabuiserede angst for døden. Af børn og fulde folk skal man høre sandheden, ikke sandt?

Sten Jacobsen

Jamen helt ærligt, de hængte dukkers træ i ”Blind leg”, den dræbte dukke i ”Kun en dukke”, dukken, der får hovedet brækket af, i ”Hvem kan gøre en dukke fortræd?” Hvorfor disse halsbrækkende grusomheder?

Om overgangsriter, tragiske tab og grusomhed

Forfatteren Sten Jacobsen

Vi mennesker har jo overgangsriter for at markere, når vi går fra en tilstand til en anden. Hvis overgangen er så skelsættende, at de to tilstande nødvendigvis ikke må blandes sammen, har vi behov for overgangsriter. Man kan ikke både være voksen og barn. Når man går fra barn til voksen, er det en hel verden, der går under og forlades, og man træder ind i et ukendt rum. Det gør jo ondt. I Frederiksberg Have findes et træ, hvor børn kan hænge deres sutter, når de er blevet så store, at de ikke længere vil bruge sut. Så hvorfor ikke et træ med hængte dukker? Der er et element at tragik og sorg i historien. Pigen, der lidt modvilligt er blevet forført til at hænge sin dukke i træet, ser med sorg og medynk på den tabte dukke. Og pigen i ”Hvem kan gøre en dukke fortræd?” begår netop sin grusomme handling af medlidenhed, så dukken ikke i årevis skal ligge alene og forladt oppe i det mørke pulterrum. Der er tale om barnlige forsøg på at komme overens med og forstå virkelighedens voldsomme tabsoplevelser.

Sten Jacobsen

Men igen, hvorfor denne voldsomhed?

Om børn, døden og livets grumhed

Forfatteren Sten Jacobsen

Livet er grumt, og børn ved det udmærket, selv om de – ligesom voksne – forsøger at glemme det. Børn kan være meget filosofiske og tænke over livet og døden. I ”Hvem kan gøre en dukke fortræd?” begynder handlingen ved at dukkemagersken Anne Lorentzen dør. Pigerne kommer til at tale om døden, og pigen Sofie, der har været oppe hos Anne Lorentzen, kommer til at tænke over, hvad der nu vil ske med dukkerne i hendes lejlighed. De sidder jo ene og forladte deroppe. Denne tanke udvikler sig foruroligende. De følelsesmæssige reaktioner, mener jeg, er helt realistiske. Det er bare noget man sjældent taler om, og netop derfor vil disse noveller nok også opleves som lettere absurde. Det, der ikke er hjemligt og hyggeligt, oplever vi jo let som uhyggeligt og absurd.

Sten Jacobsen

I novellen ”Blind leg” virker det som om, at de to piger Silke og Laura er på kanten af et lesbisk forhold. Er det ikke rigtigt?

Om novellen “Blind leg”

Forfatteren Sten Jacobsen

Præpuberteten er jo en periode, hvor den barnlige verden bryder sammen, og hvor de voksne normer ikke helt har etableret sig fast endnu. Jeg opfatter det selv, som om Laura måske har en rem af huden, men jeg ved det ikke. Det kan også bare være, at hun er glad for Silke, og hendes stærke følelser får det til at se sådan ud. Piger har det jo med at danne venindepar, der italesættes som hjerteveninder. Netop i den situation, hvor de nærmer sig hinanden uden at vide, hvad det betyder, eller hvad det skal føre til, åbner tilværelsen sig som en dyb slugt under dem, og de kan gå mange veje. Jeg opfatter Laura som den dominerende, men også som den, der har det sværest og har mest behov for den yngre Silke, der bliver forført til lidt for tidligt at træde ind i en voksen erfaringsverden. Laura har helt sikkert desperat behov for Silke. Alt er så nyt og åbent, så mon ikke bare de finder ud af det og vokser ind i de gængse voksenroller. Men det er som sagt netop præpubertetens sære og uklare verden, jeg er fascineret af. ”Blind leg” er faktisk en af mine yndlingsnoveller.

Om novellen “Man skal ikke altid stole på rare mennesker!”

Sten Jacobsen

I ”Man skal ikke altid stole på rare mennesker!” (hvilket jo ret beset er en urovækkende titel) blive dukkerne ikke udsat for vold, men de bliver brugt og udnyttet i et spil. Hvad er dine tanker om denne novelle?

Forfatteren Sten Jacobsen

Novellen handler i min optik først og fremmest om de voksnes hemmeligheder og fordomme. Dukkemagersken Anne Lorentzen er i deres øjne sær og anderledes, men pigen Sofie kan godt lide hende, for Anne Lorentzen har set hende og foræret hende sin yndlingsdukkes kjole. Sofie er udsat for et krydspres. Hun ved ikke helt præcist, hvad det er, de voksne er så bange for, men det viser sig så i hendes drømme. Man kan sige, at de voksnes bange anelser trænger sig vej ind i hendes drømme.

Om drengenovellerne og forskelle på drenge og piger

Sten Jacobsen

Du har også flere drengenoveller i dine psykologiske noveller om præpubertet. Drengene i dine noveller dyrker sære interesser og er lidt for sig selv. Mener du virkelig, at drenge er sådan?

Forfatteren Sten Jacobsen

Ja.

Sten Jacobsen

Er det ikke bare en generalisering af den, du selv er?

Forfatteren Sten Jacobsen

Nej. Drenge er nørder. De er interesserede i ting, i fodbold, i rumforskning, i fortidsdyr (som i novellen ”Forstening”) i registrering og udregning som i novellen ”Regning”. Eller de har sære og farlige interesser som i ”Humlebien”, hvor de udvikler et fællesskab, som de aldrig kan glemme, selv om de mister forbindelsen med hinanden. Drenge er helt anderledes end piger. Det er bare politisk ukorrekt at sige højt i dag. Det er noget vi alle tænker, men ikke tør sige højt. Nogle lader sig forføre til at mene, at der ikke er forskel, og at deres politisk ukorrekte erfaringer er forkerte. Men inderst inde ved de godt, at de ikke har ret. En kollektiv vrangforestilling bliver ikke mere sand ved at blive gentaget igen og igen.

Sten Jacobsen

Jeg undrede mig en del over slutningen på den sidste novelle ”Fisken”. Kunne du forklare lidt, hvordan du ser den.

Forfatteren Sten Jacobsen

Principielt nej. Men nu er den sat som sidste novelle i en novellesamling om overgangen fra barn til voksen … og så må læseren selv tolke. Var der ellers noget, du ville spørge om?

Sten Jacobsen

Om forsidebilledet

Forsidebilledet, hvor er det taget fra?

Forfatteren Sten Jacobsen

Det er et fotografi, som jeg selv har taget af en fransk antik dukke i Suomenlinna Legetøjs Museum i Helsinki. Jeg har pænt spurgt, om jeg måtte bruge det, og fået et ja. Museet er beliggende ude på den gamle fæstningsø. Det er et interessant sted og Legetøjsmuseet er virkelig værd at se. Selve fotografiet af dukken kan du se på min hjemmeside under siden ”Hvem kan gøre en dukke fortræd?”: link

Om novellesamlingen “Hvem kan gøre en dukke fortræd?” se her: https://www.stenjacobsen.dk/?page_id=1347

Soumenlinna Toy Museum/Sveaborg legetøjsmuseum (hvor forsidebilledet er taget): https://www.suomenlinna.fi/en/visitor/museums/toy-museum/