Historier om brat opvågnen til en sen erkendelse
Historier fra 11 minutter i 12 er en samling noveller om brat opvågnen til en virkelighed, der pludselig opfører sig anderledes end forventet.
Der er den problematiske lillebror, som er alt for interesseret i skolen, og den 75-årige mand, som får at vide, at han i virkeligheden døde som 2-årig. Der er det forjættende løfte om et kys, som stadig huserer i en gammel mands drømme, og sære marskandiserforretninger, man nok ikke skal træde ind i. Der er den ukendte forfatter, der læser op for kirkegårdens afdøde forfattere, og forfatteren som skriver om sin kvindelige nabo, men er det i virkeligheden hende, der digter ham? Der den kærligt dæmoniske farmor, som giver sit barnebarn mystiske signaler samt mange andre historier … indtil sælgeren af skudsikre veste ringer op midt om natten.
Novellesamlingens forside
Om tab, selvbedrag og det, der foregår under overfladen
Et helt centrale temaer i samlingen er den sene erkendelse få minutter før klokken slår 12, lige før alting er for sent. Det er dér, hvor vores livsløgne står i det skarpeste lys.
Ethvert samfund består på det mentale plan af et pænt antal vrangforestillinger, som alle dyrker med fanatisk stædighed, selvom de er beviseligt forkerte. Og Gud nåde og trøste den der siger sandheden. Vrangforestillinger dyrkes i alle sociale sammenhænge. De er der, fordi vi har desperat behov for dem for at opnå en følelse af mening og selvrespekt.
Alle familier dyrker bekvemme vrangforestillinger. Men der findes også individuelle af slagsen, som skal sikre den mentale lykke. Livet gør ofte ondt, og en lun og hyggelig vrangforestilling hjælper på tilstanden. Følelsen af personlig identitet sammenhængende med en fast og modsigelsesfri forestilling om den omgivende verden er helt central for mental sundhed.
Jeg skriver om det, der foregår neden under overfladen. Det er sådan disse historier skal forstås. Jeg er overbevist om, at noget meget centralt i vores liv foregår dér. Vi gør ting ved hinanden, som vi ikke er os bevidste, da erkendelsen er for ubehagelig eller farlig. Novellerne skal ses som et forsøg på at lyve sandheden frem.
Tabet er centralt i et menneskeliv. Livet er en sørgelig sang. Det gennemsyrer hele samlingen
Novellesamlingen er absurd i den forstand, at den dvæler ved vi menneskers irrationelle træk. Vi er søvngængere, der er styret af kollektivt vedtagne løgne og halve sandheder, og vi søger desperat efter en mening i dette triste og gale liv. Samtidig længes vi efter venskab og kærlighed, som er det lys i mørket, der gør livet værd at leve. Men kærlighed og venskab er altid midlertidige foreteelser, og det er uendelig trist.