Næstvedvej 5, Fuglebjerg – hjemmet
Billeder af Niels Lorentzen Steglers og Hansines hjem på Næstvedvej 5 i Fuglebjerg (1873-1916):
Billede 1: Næstvedvej 5. Maler Niels Lorentzens hus. Her malet af sønnen Albert Stegler i 1901, da han var 15 eller 16 år. Albert Stegler blev senere kunstmaler. Dette billede er det ældste.
Billede 2: Næstvedvej 5. Fra venstre ses Lis, Hansine Liebst, Ella, Andreas og Anna.
(Datering: Billedet er taget før Hansines død 24/6 1910. Det kan ikke være taget ved Lis’ konfirmation d. 7/4 1907, for bladene er sprunget fuldt ud. Lis virker ikke særlig gammel. Et sted mellem 10 og 15 år. Billedet må, forsigtigt angivet, være taget mellem sommeren 1903 og sommeren 1907. Lis’ påklædning kunne ligne en konfirmationskjole, men den ligner også den kjole, hun har på til Mathildes bryllup den 10/10 1905 (Billede 8)
Ved sammenligning med Lis’ udseende ved Mathildes bryllup og foråret 1907 ved Ellas ophold i Fuglebjerg kan perioden fra 1905 og fremefter næsten udelukkes. Sandsynligheden taler for sommeren 1903, 1904 eller1905, formodentlig 1905). Bag på et af billederne (det findes i flere eksemplarer) – står der: 1904. Billedet er altså sandsynligvis taget i sommeren 1904.
Billede 3: Næstvedvej 5. Niels Lorentzen Stegler i døråbningen. De andre personer kan ikke identificeres.
(Dateret til sommeren 1911. På bagsiden er der skrevet: “Mit hjem sommeren 1911”. Det må altså være skrevet af en af de 8 søskende – vist nok Ella, Lis eller Anna – og oplysningen har derfor en høj grad af sandsynlighed over sig.)
Billede 4: Næstvedvej 5. Niels Lorentzen Stegler og Sofie Hansen (Niels Lorentzens husholderske).
(Datering ud fra poststemplet siger 1913 eller 1915. Stemplet er meget uklart)
Billede 5: Næstvedvej 5.
(Datering: Billedet kunne meget godt være taget samme dag som billede 4. Det andet vindue helt til venstre, der står åbent og vinduet på klem til venstre for indgangsdøren, skyggerne, der markerer det skarpe sollys, Niels Lorentzen og Sofie) Under alle omstændigheder må det være taget mellem 1911 og 1915, for Niels Lorentzen flyttede til Haandværkerstiftelsen 1/5 1916, og de udsprungne blade gør det vel ikke sandsynligt, at billedet er taget før den 1/5.
Billede 6: Interiørbillede fra Næstvedvej 5, Fuglebjerg ca. 1907.
Fra venstre ses Ella med en bog i hånden, Hansine, Marie og Anna. Billedet er taget efter den 10/10 1905, Mathildes bryllupsdag, for oven over Hansine, alle øverst, hænger billedet, der er taget i forb.m. Mathildes bryllup (Se billede 7). Da Maria som den næste bliver gift d. 30/5 1908, tyder den centrale placering, billedet fra Mathildes bryllup indtager, at interiørbilledet er taget inden Marias bryllup. Sandsynligheden taler for, at billedet er taget i foråret eller sommeren 1907, da Ella var hjemme i Fuglebjerg, efter at hun havde måttet forlade sin plads på Falconer allé 116 pga. enkefru Albertine Feilbergs død d. 16/3. I spejlet anes fotografen, der sandsynlivis er William Jacobsen, Ellas forlovede. Jeg mener, at min farmor (Ella) fortalte det.
Billede 7: Fuglebjerginteriør. Der er tale om det samme billede som billede 6, blot er billedfladen større. Bag Anna kan ses den altertavle, som Niels Lorentzen Stegler malede. (Jf. bedre affotografering: billede 9)
Billede 8: Mathildes bryllup med A.P. Andersen 10/10 1905.
Billedet er tilsyneladende taget i forhaven på Næstvedvej 5. Fra venstre ses: Käte (Lis’ veninde), Lis, Harald Karl Rønnenfelt (f. 1898 og nevø til A.P. Andersen), Maria (ofte kaldet Mie), Ejler (stående bagved mellem Maria og Mathilde), Mathilde (Bruden), Anders Peter Andersen (Brudgommen. Han blev altid kaldt A.P.) Bagved: Anna, William Jacobsen og Ella (William og Ella var på dette tidspunkt nyforlovede) Foran: Ernst Poul Rønnenfelt (født i 1902 og nevø til A.P. Andersen), Hansigne og Niels Lorentzen Stegler (siddende), Otto Nikolaj Nielsen (fra 1923 Rønnenfelt. Stående i baggrunden med den høje hat. A.P. Andersens svoger og altså fader til de to små drenge, gift med A.P.’s søster Inger Marie Andersen, Inger Marie Andersen (f. 1871. A.P.’s søster), Maren Andersen (f. 1867 og søster til A.P., fraskilt), yderst til højre Ingeborg Arlø (Jeppesen), som sammen med Mathilde var ansat hos enkefru Albertin Feilberg Falkoner Allé 116 på Frederiksberg. Mathilde blev som sin mor gift fra en stilling hos Feilberg.
Billede 9: Altertavle malet af Niels Lorentzen Stegler
Der kan næppe være tvivl om, at det er den altertavle, som Niels Lorentzen Stegler udstillede på Fuglebjerg Haandværkerforenings første udstilling i 1887. Som man kan se på billede 8, hang altertavlen inde i stuen.
Billede 10. Stilleben. Maleri malet af N.L. Stegler.
Maleriet er i en guldmalet træramme på ca. 10 gange 20 cm. Det er malet på noget, der ligner låget på en cigaræske. Bagpå billedet er der med blyant skrevet følgende: “Dette Maleri malet af N L Stegler 1872 Foræreng til min Kære Signe Liebst.”
Hjemmet – en beskrivelse
Huset, de boede i, var et gammelt stråtækt bindingsværkshus. Hvordan, der har set ud indvendig, og hvordan, familien har indrettet sig i huset, vides der ikke meget om. På det eneste interiørbillede, der findes, ser man hjørnet af en stue. På billedet ses fra venstre Ella med en bog i hånden, Hansine, Marie og Anna. Oven over Hansine hænger allerøverst billedet taget i forb. m. Mathildes bryllup den 10/10 1905. Nedenunder hænger de 8 børn på rad og række og behørigt rammet ind. Nederst hænger et portrætfoto af Niels Lorentzen og Hansine. Hansine kan godt nok ikke ses, men der kan ikke være tvivl, ophængningen taget i betragtning. Det store billede, der kan ses bag Anna, må næsten helt sikkert være den altertavle, som Niels Lorentzen udstillede på 1887-udstillingen. Vægge, hylder, bord er overstrøet med billeder, ofte familiebilleder, som det var almindeligt i klunketiden. Den flotte visitkortskål på bordet samt det obligate fotoalbum ved siden af antyder, at billedet er taget i det rum, hvor man modtog visitter. Rummets beliggenhed må være bag de to vinduer, man på billederne kan se til højre for hovedindgangsdøren. Det er vel overvejende sandsynligt, at man har lagt rummet, hvor man modtog visitter, ud mod vejen. Herfra kunne man følge med i, hvem der gik forbi derude. Rummet skulle repræsentere familiens facade udadtil, og den skulle vel lægges udad mod vejen særlig i den facadebevidste klunketid. I hjørnespejlet kan man se William stå og fotografere. Bag ham ses lys fra entreen. Da lyset fra vinduerne falder ind på venstre væg i billedet, er der ingen tvivl om, at rummet ligger til højre for indgangsdøren. Da køkkenet dermed har ligget bag ved den væg op ad hvilken, Ella og Hansine sidder, er det sandsynligt, at stuen også har fungeret som spisestue. Man vil normalt lægge spisestuen så tæt på køkkenet som muligt.
Der findes en enkelt omtale af spisestuen. I et brev til Ella fra den 5/11 1939 skriver Anna: “… og fru Riis kom om Aftenen – saa blev der Glæde og Kaffekedlen kom paa den sorte Ovn i Spisestuen …”. Her omtales en visit af pogeskolens lærerinde, som blev modtaget i spisestuen. Og på interiørbilledet af den formodede spisestue ses netop visitkortskålen på bordet. Der er næppe tvivl om, at interiørbilledet viser den stue, hvor man mest har opholdt sig, og hvor familiens centrale liv har foregået. Den omtalte sorte ovn i spisestuen har stået i rummets inderste venstre hjørne ved skorstenen, hvor komfurets brændeovn har stået på den anden side af væggen i køkkenet. Ovnen i spisestuen har nok været af den slags, hvor der er ringe beregnet til at tage af og på, således at man kunne anbringe kaffekande, kasserolle, stegepande etc., så maden eller kaffen kunne holde sig varm.
Foruden hovedindgangsdøren, af Anna benævnt “Gangdøren”, var der en dør ud til haven. Anna skriver: “… Jeg husker endnu, da jeg var en ganske lille Pige, at jeg længe för Jul lovede mig selv – at Juleaften, hvis jeg ellers turde, ganske alene vilde pröve paa at staa i den aabne Dör der vendte ud mod Haven …”(Brev fra Anna til Lis 15/12 1933). Døren er muret til i dag (eller rettere i juni 1991, hvor jeg besøgte huset), men dens placering kan stadig tydeligt ses. Den førte ind til det, der i dag er en lille entré med trappe op til loftet og med dør ind til det rum, der dengang var køkkenet. Det smalle vindue, der fra haven ses til venstre for køkkenvinduet, antyder at der her har været enten et fadebur eller et pigeværelse.
Når man gik fra køkkenentreen op ad trappen, kom man op på loftet, og til højre lå børneværelset. Børneværelsets vindue kan ses på to af billederne i venstre gavl, når man ser huset fra Næstvedvej. Anna omtaler værelset i et brev til Ella: “Kan du huske naar vi sad oppe paa Børneværelset derhjemme, og det synes haabløst … saa tyede vi derop – og kan du huske naar det stormede saa Kirsebærtræet udenfor Vinduet svingede frem og tilbage – og det tudede og knagede i den gamle Rønne …” (Brev fra Anna til Ella 5/11 1939) Hele stemningsbilledet har klart refugiets karakter. De søger tryghed i det værelse, hvor de har tilbragt en stor del af deres barndom. Min farmor, Ella, fortalte selv, at værelset i gavlen var drengenes værelse. Min far, Erik, fortalte, at farmor havde berettet, at børnene sov på loftet. Sandsynligheden taler nok for, at værelset i starten har været de store børns værelse. De små har så sovet nede hos forældrene. Når børnene så er bleven store, har drengen fået det mere barske børneværelse og pigerne har sovet i et eller andet rum nedenunder. Børneværelset kunne være særdeles barskt. Der var isnende koldt om vinteren. Der var så koldt, at der, hvis det var frostvejr, var is på vandfadet om morgenen.
Iflg. Ella var der på loftet var også et rum, der fungerede som loft, og hvor man opbevarede frugter, bl.a. æbler fra haven. Og her hører informationerne så op. Resten af huset og dets indretning dengang er forsvundet i glemslens tåge. Hvor sov de tjenestefolk, svende eller lærlinge, der til forskellige tider også var i husholdninger? Hvor sov Niels Stegler og Signe? Havde man også en sal ud over en spisestue? Dengang var det almindeligt, at familier, der aspirerede efter at være noget, både havde en sal og en spisestue. Også selvom dette skulle betyde, at familien skulle klumpe sig sammen på meget lidt plads til daglig. Selv hos arbejdere var det ikke ualmindeligt. Det kan ikke udelukkes, at man også hos Steglers har indrettet sig således, selvom det er vanskeligt med vore dages indstilling at forestille sig – husets lidenhed og husholdningens størrelse taget i betragtning.
Nogle generelle forhold i tiden kan inddrages i rekonstruktionen af huset og dets indretning. Man har rundt omkring haft petroleumslamper stående eller hængende, ligesom huset også må have været velforsynet med kammerstager og stearinlys. Ude i entreen bag “gangdøren” – og sikkert også i køkkenentreen – har der givetvis hængt en håndlygte (flagermuslygte eller lignende). Fuglebjerg fik først gadelygter (og det var ikke mange) i efteråret 1899. I vinterhalvåret har der været særdeles mørkt i Fuglebjerg.
Udover de på interiørbilledet synlige fotografier og altertavlen må der i huset have hængt en hel del andre oliemalerier. Niels Lorenzen malede selv oliemalerier under signaturen N.L. Stegler. Det lille stilleben han malede til Signe i 1872 må selvsagt have hængt et sted. Ved udstillingen i 1888 udstiller Niels Lorentzen “en smukt malet Kakkelovnsskjærm” (Næstved Avis 23/10 1888), og ved udstillingen i 1894 er det “Frøken Stegler” (dvs. Anna), der udstiller “en meget smuk kakkelovnsskærm med prægtige Blomster” (Næstved Tidende 22/9 1894). Det er vel ikke for meget at slutte, at man i malerhjemmet selv har haft en sådan smukt dekoreret kakkelovnsskærm stående ved den sorte ovn i spisestuen. Der findes en enkelt svag mundtlig efterretning om, at N.L. Stegler malede malerier (vist nok af dekorativ karakter) på dørenes felter og muligvis også friser over dørene. Ved udstillingen i 1894 udstillede han ”en nydelig Frise” (Næstved Tidende 22/9 1894) Min far fortalte, at Albert senere hen i sit hjem også havde malet felterne med dekorationer (blomster og lignende). Det er vel sandsynligt, at Albert har fået inspirationen hjemmefra. Der er meget, der taler for, at den mundtlige overlevering er sand. Maler Stegler, der netop har søgt at slå sig igennem som kvalitetsmaler, må selvfølgelig have betragtet sit hjem som en slags permanent udstilling. I hvert tilfælde stuen og hovedentreen må have været smukt malet, og der må have hængt udsøgte eksempler på malerens egne arbejder. Måske har også gyldenlæderbilledet, som hang hos min farmor, måske også af samme grund hængt i håndværkerhjemmet. Fra senest 1901 er Alberts malerier kommet til. I hvert tilfælde billedet af hjemmet og de to fra Tase, som alle er malet i 1901. Senere er portrætmalerierne kommet til.
Der er ingen direkte mundtlige efterretninger om, at man i huset havde et klaver. Men den kendsgerning, at Anna underviste andre i klaverspil (Folketællingen i 1901 omtaler Anna som “Lærerinde. Musik”, og farmor fortalte, at Anna gav hende selv og købmandsdatteren timer i klaverspil, gør det næsten helt sikkert, at de har haft et. Det må selvsagt have stået i spisestuen, hvor man tilbragte mest tid, og hvor man modtog visitter.
Niels Lorentzen havde sit værksted bag i haven (Samtale med Betty 28/3 1988) . Det må være værkstedet, man kan se til højre for huset på flere af billederne. Hvis denne formodning er rigtig, eksisterer værkstedet ikke mere. Der står i stedet et andet lille hus (skur). Dette må altså formodentlig være fra begyndelsen af 30’erne, hvor huset blev ombygget, udvidet og delt i to.
Forhaven var indrettet i tidens stil med en oval plæne i midten og med en sti udenom. Det ses tydeligt på billede 2. På plænen var der beplantninger af forskellig art, og om sommeren stod der flytbare bænke eller stole. I midten af plænen stod flagstangen. Selv om selve flagstangen ikke er med på nogle af billederne, er der ingen tvivl om, at den har været rejst, og at man har flaget ved særlige lejligheder. Det fremgår tydeligt af Annas brev til Ella i anledning af Ellas og Williams sølvbryllupsdag: “… Jeg husker saa tydeligt jeres Bryllupsdag Vaardagen og Flaget der udenfor Hjemmet! …” (Brev fra Anna til Ella 21/3 1935). Og naar man i Fuglebjerg flagede generelt, har Steglers naturligvis heller ikke kunnet stå tilbage. Man kan i øvrigt på to af billederne tydeligt se, hvor flagstangen har stået (Billede 1 og 4).
Ud mod Næstvedvej var haven afgrænset af en hæk, og lige inden for hækken stod to store tilsyneladende temmelig gamle træer. Indkørslen til grunden lå, hvor den ligger i dag i den højre ende af grunden, når man står og ser fra Næstvedvej. Det var jo også bag huset i højre side af haven, at Niels Lorenzens værksted lå.
Fra haven bag huset eksisterer ingen billeder, så alt, hvad vi kan slutte, stammer fra skriftlige kilder. Når man fra forhaven gik venstre om huset, kom man forbi et kirsebærtræ. Anne skriver nemlig: “… kan du huske naar det stormede saa Kirsebærtræet uden for Vinduet svingede frem og tilbage …” (før citeret. Det er tydeligvis børneværelsets vindue, der er tale om) Ikke særlig langt fra køkkendøren har der stået en stor hyld, for Anna skriver, at hun en juleaften stod “i den aabne Dør der vendte ud mod Haven …” og “kiggede op i Hyldetræets Grene …” (Brev fra Anna til Lis 15/12 1933). Af samme brev fremgår det, at der må have været en havelåge direkte mellem Steglers og nabolægens grund, for hun skriver: “… derefter skulde vi ind at se Doktor Nielsens “store Juletræ” … Vejen derind var kun gennem en lille Havelaage”. Der er ingen spor af havelågen i dag. Bagest i haven ud mod Fuglebjerggaards marker var der et stengærde, for farmor fortalte, at hun og veninden Visse købte cigaretter hos købmanden og gemte dem “i et hul i gærdet bagest i haven”. Historien fortæller også, at der har været mange træer og buske i baghaven. Af frugttræer var der i hvert tilfælde æbler. Niels Lorenzen selv omtaler “Graastenere” (Brev fra Niels Lorentzen til barnebarnet Erik 6/10 1915). Farmor sagde, at deres have “var fuld af frugttræer”. Hun omtalte også en køkkenhave. Den har nok ligget et sted bagest i haven, for Sofie skriver på et postkort il Anna d. 7/10 1915: “… jeg har i disse Dage saa veldig travelt med at plante Jorber og Hindber nede i Haandværker Haven …”. Dette er, hvad der kan dokumenteres. Man må vel gå ud fra, at haven har rummet flere frugter end de her nævnte (ellers ville Ella ikke have talt om, at haven ”var fuld af frugttræer”) og at køkkenhaven har indeholdt mange af de urter, der dengang var de almindeligste i en husholdning så som kartofler, gulerødder, løg, persille, er vel ligeledes helt sikkert.
Sten Jacobsen 19/5 2010
Udsigt fra Næstvedvej 5, baghaven:
Billedet er taget ca. 1990, men da udsigten må have været næsten den samme, er billedet lagt ind og tonet som et gammelt fotografi for at fremme illusionen.