Blind trappe
“Blind trappe” er en samling af 12 sære og lettere surrealistiske noveller, hvor mennesker handler i en verden, der ikke opfører sig som forventet.
Angsten og den uklare grænse mellem drøm og virkelighed
Uvirkeligheden åbner sprækker ned til den angst, der altid lurer under den menneskelige eksistens. I disse absurde og bevidst mærkelige noveller er grænsen mellem drøm og virkelighed sløret, og figurer fra fantasiens og den reale virkeligheds inkommensurable verdner optræder sammen, som var det den naturligste ting i verden. Nogle kan opfatte novellerne som farlige, men i en Villy Sørensensk forstand er de bare mærkværdige og ganske ufarlige historier, der i den fantastiske fortællestil søger en genfortryllelse af den oplevede verden.
In English
Sten Jacobsen, ”Blind Staircase” (2016/19) Twelve weird and slightly surrealistic short stories, in which unreality opens a crack down to anxiety, which always is luring underneath human existence. In these intentionally strange short stories the boundary between dream and reality is blurred and figures from the incommensurable worlds of fantasy and reality are acting together as if it were the most natural thing in the world. These short stories can be perceived as dangerous, but in a traditional absurdist sense they are just strange and rather harmless stories, which seek a re-enchantment of the experienced world in the fantastic narrative style.
Hvor kan bogen købes?
Boghandlerpris: 180 Kr.
Bogen kan købes her: https://www.gucca.dk/blind-trappe-bog-p356313
Bogen kan også købes på de sædvanlige netplatforme (f.eks. Saxo), eller kan bestilles hos boghandlere. Bogen finde hos boghandelen “Ræven og pindsvinet” på Vesterbrogade 176, 1800 Frederiksberg C.
Og den kan lånes på biblioteket: https://bibliotek.dk/da/search/work?search_block_form=Blind+trappe&select_material_type=bibdk_frontpage&op=S%C3%B8g&year_op=%2522year_eq%2522&year_value=&form_build_id=form-6MfghqpUCnkGnU2Uhvq5PDpWGejAu0ZMT5ushJxs9y4&form_id=search_block_form&sort=rank_frequency&page_id=bibdk_frontpage#content
Anmeldelser og kommentarer:
Fra forlagets pressemeddelelse:
En gyngehest, der vokser, en dukkemagerske, der forvandler sine elskere til dukker, en trappe, der er højere end huset, den befinder sig i. I Sten Jacobsens 12 debutnoveller opfører virkeligheden sig på en anden måde, end vi er vant til. Forvirringen hersker, for uden forvirring er vi som blinde og fantaster. De 12 noveller kan læses enkeltvis, men også som en sammenhængende mosaik. 189 sider, 179,95 kr. (købes via boghandlere samt netboghanderne Saxo m.fl.)
Læserudtalelser:
Anne Klint: Jeg er begejstret for dine små noveller, som jeg er i fuld gang med at læse. Du er så foruroligende, at man gyser. Du er GOD. Det er “Blind Trappe”, jeg er halvvejs igennem. Hold da helt fast, mand.
Lars Poulsen fra Bforbog: Så fik jeg læst og anmeldt Sten Jacobsens “Blind trappe”. Det er noget af det vildeste og mest fantastiske jeg har læst meget, meget længe!!! Tusind tak for en skøn oplevelse!
Anmeldelse med 5 ud af 5 stjerner af Lars Poulsen i BforBog:
Blind trappe
…
“Blind trappe” er en samling af 12 noveller, skrevet af Sten Jacobsen. Og lad det være sagt med det samme – det er 12 meget underlige noveller, men underlige på en helt vidunderlig måde. De rammer der normalt begrænser vores verden og afstikker grænserne for hvad der er muligt og hvad der ikke er, er mere eller mindre ikke-eksistende i “Blind trappe”.
Rammerne er ikke brudt ned, så man fornemmer et før og efter rammerne. Nej, de er der bare ikke, og dermed bliver fortællingerne troværdige. Når en lille pige får en gyngehest i fødselsdagsgave samtidig med at hendes mor forsvinder, er det slet ikke mærkeligt at pigen holder op med at vokse, og at gyngehesten vokser i stedet (“Gyngehestryttersken”).
Det er heller ikke mærkeligt når folk står i kø efter ingenting i Buenos Aires (“Det sidste kys”). Eller når en ung pige viser sig at have vinger, der er lidt svære at kontrollere (“Om kunsten at lære at flyve”). Eller nogle af de andre fuldt troværdige mærkværdigheder der udfolder sig på bogens sider.
…
“Blind trappe” er stor litteratur og stor kunst, og det er en af de bøger der bekræfter mig i at små forlag der udgiver med hjertet, har meget stor berettigelse.
Blev på Bforbog valgt som månedens bog i november 2016
Læs hele Lars Poulsens anmeldelse her: https://www.stenjacobsen.dk/?page_id=2427
Uddrag fra DBC’s lektørudtalelse: 12 absurde, sørgmodige og uhyggelige noveller, hvor virkeligheden og normaliteten på ingen måde opfører sig, som den plejer at gøre. Til voksne novellelæsere, der efterspørger gådefulde noveller. En mand, der bestiller tid til sin egen kremering, en gyngehest der vokser over hovedet på sin ejer og en dukkemagerske, der forvandler sine forhenværende kærester til dukker. Sten Jacobsen leger med virkeligheden i disse debutnoveller … hvor det normale ikke opfører sig som det plejer … Med små greb ændrer Sten Jacobsen virkeligheden og nogle tilsyneladende normale situationer til noget uvirkeligt, som fx når han lader objekter som dukker og gyngeheste få menneskelige egenskaber. Et greb, der giver novellerne en lidt uhyggelig og til tider melankolsk undertone.
Nogle få af novellerne kan læses her på henholdsvis dansk, engelsk og spansk:
En af novellerne, “Der var engang, hvor jeg aldrig tænkte på fugle”, kan ses på dansk og i spansk oversættelse under titlen “Nunca antes había pensado en pájaros” i kulturtidsskriftet Aurora Burial: http://www.auroraboreal.net/literatura/puro-cuento/2366-antes-nunca-habia-pensado-en-pajaros
This short story can also be read in English with the title “There Was a Time When I Never Thought of Birds” in this link: https://www.stenjacobsen.dk/?page_id=1539
Den første novelle (Gyngehestryttersken) kan læses på dette link:
Læs mere om denne novellesamling på forlaget Apuleius’ Æsels hjemmeside:
http://apuleius.dk/bog.php?id=20
Forsiden, som den indgår i forlagets første udgivelser:
Læg mærke til æselbilledet, som ses, når man lægger de første fire bøger sammen.
To autointerviews om samlingens noveller
Autointerview om absurde og uforståelige noveller:
https://www.stenjacobsen.dk/?page_id=1979
Andet autointerview om uforståelige noveller:
https://www.stenjacobsen.dk/?page_id=2002